| Som Taekwondoudøver vil du gennem en udfordrende og disciplineret træning hurtigt forbedre din smidighed, styrke og kondition. Der er såfremt du ønsker det, mulighed for at deltage i konkurrencer som kamp- og/eller teknikstævner.
Træningen er delt op i tre hovedpunkter: Opvarmning, strækøvelser/udholdenheds-/styrketræning og tekniktræning. Der lægges stor vægt på at alle teknikker trænes med henblik både på kamp og selvforsvar. Gennem krævende og disciplineret træning skulle eleven gerne opnå selvkontrol og respekt for sine medmennesker.
Det sorte bælte, som mange selvfølgelig drømmer om, er ved seriøs og jævnlig træning mulig at få efter ca. 4 år. Nej, du får det ikke forærende efter 4 år, men skal vise hvad du kan til en Dangraduering. Inden du når så langt skal du igennem følgende Kupgradueringer, startende med en gul snip på bæltet, derefter gult, orange, grønt, blåt, blåt m/rød snip, rødt, rødt m/1-2-3 sorte snipper på bæltet.
Instruktører i Holstebro Taekwondo Klub har alle trænet under Grandmaster Choi 9. Dan. Choi er den højest gradueret i Danmark og Europa, han kommer ca. en gang om måneden og underviser i Holstebro Taekwondo Klub.
|